Continuum data startede i 1996 af Lasse Lægteskov, som har en solid baggrund inden for systemudvikling.

Continuum Data har specialiseret sig i at udvikle gode solide it-løsninger som både opfylder kundens behov, men også er så fleksible, at når firmaet vokser, så følger systemet med.

Continuum Data træder ind på det tidspunkt, hvor behovet for en struktureret behandling af data begynder at trænge sig på - eller hvor man blot mangler en effektivisering af de administrative opgaver, der meget ofte er en tung proces for firmaer, store som små. 

Continuum Data tilbyder en række "standardiserede" løsninger som virker som et skelet, hvor det er op til kunden i samarbejde med Continuum Data at fylde kødet på. På denne måde bliver udviklingen billigere, samt langt mere målrettet end programmer "right-out-of-the-box" som f.eks. kontorpakker, hvor der ligger meget arbejde i at tilpasse disse til netop lige at dække virksomhedens behov.

Standardprodukter har den ulempe, at de oftest er svære at tilpasse til virksomheden, og da to virksomheder aldrig er ens vil softwareudviklere oftest ty til den laveste fællesnævner. Modsat har produkter udviklet fra bunden oftest meget store udviklingsomkostninger.

Continuum Data forsøger at udfylde hullet mellem disse to verdener: Et billigt standardprodukt, hvor Continuum og virksomheden sammen tilføjer de elementer, der er specifikke for virksomhedens forretningsområde.